top of page
dr h final.png

NYHED

Tysk ansættelsesret

Ældre forfaldsklausuler i tyske ansættelseskontrakter er ugyldige

Bundesarbeitsgericht, 18. september 2018,  9 AZR 162/18

 

Tyske ansættelseskontrakter indeholder ofte klausuler ifølge hvilke forfaldne finansielle krav fortabes, hvis man ikke påberåber sig dem indenfor tre måneder efter forfaldsdato.

 

Disse klausuler kan spille en betydelig rolle i tvister angående betaling af bonus og vederlag for overarbejde. Sådanne tvister opstår typisk ikke i det løbende ansættelsesforhold men når ansættelsesforholdet bringes til ophør og parterne forhandler om en fratrædelsesgodtgørelse. Idet den normale forældelsesfrist ifølge tysk lov er tre år, kan et vederlagskrav medføre et betydeligt finansielt pres på arbejdsgiveren i tilfælde af opsigelse. Derfor kan forfaldsklausuler spille en betydelig rolle i praksis.

 

Ny afgørelse

 

Bundesarbeitsgericht den 18. september 2018 afsagt en dom, der behandler forfaldsklausuler. Dommen medfører, at mange af de klassiske klausuler ikke længere virker. 

 

Spørgsmålet var, om en forfaldsklausul skal tage højde for bestemte rettigheder (konkret: Mindstelønskravet), som en arbejdstager slet ikke kan give afkald på. Retten har nu afgjort, at forfaldsklausuler er ugyldige, såfremt de ikke undtager mindstelønskravet. Dette er relevant for alle ansættelseskontrakter, der er blevet indgået eller fornyet efter den 31. december 2014, dvs. efter introduktion af mindsteløn i Tyskland. 

Dommen er meget klar - selvom den pt. kun foreligger som pressemeddelelse. Den sætter et punktum på en længere tids diskussion indenfor den arbejdsretlige verden. Forskellige arbejdsretlige domstole har besvaret spørgsmålet anderledes i de seneste år.

I den daglige praksis betyder afgørelsen, at kontraktsskabeloner bør tilpasses hurtigst muligt for at undgå ugyldige klausuler, der kan medføre betydelige omkostninger for arbejdsgiveren.

 

Idet tyske domstole opfatter ansættelseskontrakter som værende almene forretningsbetingelser, kontrolleres alle klausuler meget nøje og bør gennemgås årligt for at undgå ugyldige klausuler. 

 

For yderligere informationer, kontakt Rechtsanwalt Leif Hansen

10. November 2018

KONTAKT

E-Mail: mail[at]leifhansen.de
Tel:  +49 40 69 63 27 06 - 0

Eller kontakt os via kontaktformularen forneden:

Danke! Die Nachricht wurde gesendet.

bottom of page